Godt seks år inde i krigen mellem Xbox 360, Wii og PS3, venter verden i spænding på den store annoncering af næste generation af konsoller, der sætter gang i en ny krig. Det giver anledning til at se tilbage på salgstallene for den nuværende generation.
Nintendos Wii er den klare vinder på antallet af solgte. Konsollen, der udkom i november 2006 har solgt 95,11 mio. eksemplarer på verdensplan.
Microsofts Xbox 360, der udkom et år tidligere i november 2005 har nået 64,81 mio., mens Sonys PlayStation 3 fra november 2006 (marts 2007 i Europa) ligger på 61,58 mio, viser tal fra VGChartz.
WiiKonsollen har solgt bedst lige meget hvordan man ser på det. I gennemsnit per uge, i alt på hvert "kontinent", set over over tid.
Samtidigt har Nintendo haft stor - men desværre ikke nærmere dokumenteret - succes med tilbehør i form af ekstra Wiimotes, Nunchuck's, Balance Board og diverse andre.
Der er dog den malurt i bægeret, at konsollen også er den der har solgt færrest spil
per konsol - nemlig 8,14. Til gengæld er der bred enighed om, at Wii med nogle af sine kernetitler og den specielle controller har gjort mest for udviklingen af gameplay på tværs af de tre.
Xbox 360Konsollen har været en katastrofe i Japan med kun 1,6 mio. solgte, men det har Microsoft hentet hjem ved at være en kæmpesucces i USA med 36,5 mio. Succesen hjemme har også dækket over at konsollen ligger sidst i regnestykket mellem de tre konsoller, hvis man kun ser på Europa.
Desuden har Xbox 360 med 9,36 spil per konsol udmærket sig ved at være den konsol, der umiddelbart har trukket der største salg af spil - og den nylige udgivelse af Kinect-controlleren har også boostet konsollen.
Til gengæld mudrer det tallene noget, at den første runde Xbox 360'ere var behæftet med en graverende fejl, så mange måtte skiftes ud - og disse udskiftninger tæller to gange i salgstallene.
Forretningssuccesen er dog ikke til at komme udenom. For med millioner af spillere på Xbox Live, der kræver betaling for onlinespil, har Microsoft hentet mange penge hjem på et næsten tvungent "tilkøb" til spillemaskinen.
PlayStation 3Konsollen havde en stejl salgskurve i sine første år i kerneområderne Europa og Japan. Men var plaget af at controlleren var uden vibration og PS3 var i øvrigt den dyreste af de tre konkurrenter. Samtidigt udkom den først i marts 2007 i Europa, der ellers var historisk "hjemland" for PlayStation. Det gav Xbox 360 og Wii endnu længere tid til at trænge igennem.
PlayStation 3 kom også i modvind, da en senere model fjernede muligheden for at spille gamle, populære PS2-spil. Men fik lidt af luften tilbage, da konsollens indbyggede Blu-Ray-afspiller udkonkurrerede HD DVD-formatet, som Microsoft ellers støttede.
Fra starten var salget af spil heller ikke helt i top, og selvom PS3 hentede meget senere, ligger den stadig efter Xbox 360 med 8,4 spil per konsol. Medvirkende til det lavere salg var måske at PS3 fra starten ikke havde "trofæer" som modstykke til Xbox'ens "gamerpoint". Og PS3 blev også beskyldt for at have for mange kendte, gamle serier med velkendt gameplay.
Trods den forskudte start overhalede PS3 dog den direkte konkurrent Xbox 360 i Europa og Japan rimeligt hurtig - ligesom Sony også fik mere liv i salget af bonusmateriale på PS Network, hvor Xbox 360 var stærkest i begyndelsen. Endvidere lykkedes det også over tid at få prisen på konsollen ned og lave bevægelsescontrolleren PS Move som svar på Wiimoten og Kinect hos de to andre.
Hvad betyder det så?Hver spiller må definere sin egen opfattelse af "succes". Wiis er dog svær at komme uden om, fordi den gælder hvadenten man ser på på forretning, salg, medieomtale eller den meget brede målgruppe, som forelskede sig i konsollen. Men derefter er sandheden i øjnene der ser.
Xbox 360 er utvivlsomt en succes på grund af spilsalg og stor indtjening på Xbox Live. Til gengæld har Sony ikke tabt nær så meget af sit marked som man kunne frygte efter den umulige monopollignende succes for PS2 i forrige generation (der i øvrigt fortsætter). Og det
er et reelt kriterium at måle på for en markedsleder, at kunne modstå fornyet konkurrence.
Hvor lægger du snittet, når du skal måle succesen? Forretning, spilindhold, salg, omdømme eller noget helt femte? Hop ind i debatten.